CYKELFEST I VEST
RUNDT I TREHØJE 2014
af Mette Alstrup, Sørvad
Motionscykelklubben medVIND
Den 26. april 2014
var dagen, som mange med stor glæde havde set frem til. Den sidste lørdag i
april, hvor afvikling af motionscykelløbet Rundt i Trehøje foregik for 14.
gang. Vejret viste sig fra allerflotteste side med strålende solskinsvejr,
temperatur på 17 grader og østlig vind på 6- 10 m/s.
Knap 500 deltager fra nær og fjern var mødt op for at være en del af løbet. De
første deltagere, der havde valgt at køre 100 km, blev sendt af sted
under speakning og pistolskud. Undertegnede blev sendt ud på 65 km. Der er en vist
spænding og forventning ved at stå så mange samlet klar til afgang. Lige inden
nedtællingen skulle begynde, lød der et knald! - Ups et punkteret dæk.
Startskuddet lød og snart var der kun lyden af hjulene, der snurrede, man
hørte. Af sted gik det ud af Vildbjerg på vej imod Sinding og her blev feltet
delt i mange grupper. Uden for byen mødte mit øje en skøn gul rapsmark i fuldt
flor. En del af Nordvestjyllands allerflotteste natur passerede vi igennem.
Turen op over Trehøje bakke er i særdeleshed en oplevelse for sig selv. Med
sine 102 m,
skaber den høje bakke et betagende udsigt over hede - og lyngarealet. På toppen
var der et depot, hvor rytterne havde mulighed for at berige sig med lidt
ernæring til resten af turen rundt i det flotte landskab. Ligeledes på toppen
deles ruterne i to, nemlig 100
km til venstre imod Abildå og de øvrige på 65 km kunne få sidevinden at
føle på Løgagervej. Muren mødte vi ved Vinding Kirke, hvor vi igen skulle køre
imod Vildbjerg og fik så østenvinden at mærke. Det var også der, vi mødte
nogle, der var ved at være mere eller mindre brugte.
Vi nåede frem til målet ved Blücher. Et par ryttere skulle da også slås om de
sidste par meter før målstegen. Vi så og vi sejrede! I målområdet var der
pølser med brød til alle deltagerne. Som noget nyt i år var der chip
registrering, så man som deltager kunne aflæse køretiden og placeringen på www.rundtitrehoje.dk.
Tak til Vildbjerg Motion og Motionscykelklubben medVIND for et flot og vel
arrangeret motionscykelløb.

|