Træning‎ > ‎

Regler

Her er nogle regler du skal kunne

…for din egen og kammeraternes skyld

 

Motionscykling

Vi kører altid holdkørsel dvs. holder sammen og støtter hinanden i vores fælles træning. Et hold er fra 3 pers. og op til større hold på f.eks. 10-20 pers. Et hold anføres af en kaptajn.

Den, der er kaptajn på turen, har ret og pligt til at organisere turen, samt gøre opmærksom på fejl overfor holdet og den enkelte, såfremt denne

udgør en risiko, eller vedkommendes kørsel medfører gener for holdet. På turene bør de mere rutinerede vejlede og hjælpe de mindre rutinerede

med at lære reglerne for god cykle- og holdkørsel.

 

Greb om styret:

Hold med begge hænder på styret, placer hænderne yderst på styret ved hornene. Holder man midt på styrets overrør, kan et svaj fra sidemanden få katastrofale følger, med styrfletning og evt. styrt til følge.

 

Sidestilling:

Sid afslappet med let bøjede albuer, ”løse” håndled og skuldre— så stød fra vejen fordeles i hele overkroppen. Sørg for at sadlen er vandret og i rigtig højde dvs. du skal lige akkurat kunne træde rundt med hælene på pedalerne.

 

Udrustning:

Der køres ALTID med cykelhjelm på klubture.

Brug cykelbukser med pude i en god kvalitet.

Brug cykelhandsker med puder (støddæmpning).

Brug cykelbriller til beskyttelse mod insekter.

Hold cyklens udstyr i perfekt stand, således uheld/styrt undgås. Hav altid en fyldt drikkedunk med. Medbring altid ekstra slanger eller lappegrej og pumpe.

 

Holdkørsel:

Da holdkørsel for det meste foregår på landevejene, må man her tage hensyn til andre trafikanter. Derfor er det mest hensigtsmæssigt

at køre to og to, derved kan man også ligge i læ

for hinanden. Kolonnen brydes kun ved fri kørsel, bakke- eller skiltespurt. Umiddelbart efter f.eks. en bakke "samles op", dvs. de forreste venter — og der fortsættes i to kolonner. Evt. henter de forreste ”halen”.

Ved små hold (3-6 mand) køres der på enkeltkolonne. Alle holder kolonnen og rytmen, med andre ord: INGEN LØSE FLAGRENDE RYTTERE hængende udenpå kolonnen, når holdet ruller.

 

Nedbremsninger:

Foretages i god tid og med en rolig bevægelse. Når man kører i hold, foretages ingen panikopbremsninger — brug kommandoen

”SE OP”. Ved fare og dermed behov for hurtig opbremsning råbes ”SE OP”.

 

 

 

 

Ved uheld:

Ved uheld f.eks. punktering hvor man skal stoppe - brug kommandoen "DEFEKT" – træk langsomt ud af kolonnen — ræk en arm i vejret, som tegn på standsning og stop herefter. Ved større løb, træk derefter over i venstre side af vejen/rabatten.

 

Huller i vejen o.l.:

Ser du huller i vejen eller grus i sving o.l. - brug kommandoen ”SE OP” og ”HUL/GRUS” og peg til den side hvor problemet er. Slå ikke pludselige slag — så kør hellere lige ud, end vi får en bunke ryttere på vejen.

 

Forhindringer og parkerede biler:

Er der f.eks. parkerede biler/containere o.l. i vejsiden eller indsnævringer — brug kommandoen "SE OP" og samtidig vinkes rytterne ind med højre eller venstre hånd bag på ryggen afhængig af hvor forhindringen er placeret. Advarslen fortsætter så ned gennem kolonnerne. De, der kører bagved, kan ikke se forhindringen, før det er for sent — advar derfor i god tid.

 

Overhaling:

Hovedreglen er, at man altid overhaler venstre om. Gå aldrig indenom, når der køres i kolonne. Ved en evt. spurt vil der blive overhalet indvendig og udvendig. Men det er ALTID den bagfra kommende, der skal vurdere om manøvren kan foretages uden gene og risiko for de foran kørende. Vil man ligge inderst, skal man altid højt advisere om, at man "KOMMER INDENOM", eller forsigtigt lægge en hånd på den forankørendes højre side, så han/hun er opmærksom på, at

han/hun har en rytter på højre side. Sker et uheld alligevel, er det ALTID den bagfra kommende, der har ansvaret.

 

Viftekørsel:

Kørsel i sidevind foregår to og to i en forskudt kolonne bort fra vinden, og altid i korte vifter. Overskrides vejmidten, eller udgør viften en fare for sig selv eller den øvrige trafik, dannes en

ny vifte, dvs. opdeling i mindre vifter.

 

Advarsler til holdet:

Ved holdkørsel er det vigtigt, at det bagerste par holder øje bagud og bruger kommandoen "BAGFRA" når der kommer biler Hele holdet trækker derefter roligt ind til siden, indtil bilen eller bilerne er passeret, hvorefter man danner kolonne/vifte igen. Det forrest kørende par bruger kommandoen "FORFRA". Ved fremkørsel i kryds bruges kommandoen ”FRI” ved ingen tværgående trafik.

 

 

 

 

Skift:

Ved holdkørsel skifter vi rullende med uret(vinden fra højre) dvs. venstre kolonne rykker frem enkeltvis mod fronten tager føring først som venstre– og så som højre rytter - og lader sig herefter falde tilbage i højre kolonne til bagenden for så at tage turen frem i venstre kolonne. Skift mod uret ved vinden fra venstre. Skift må ikke være til gene for den øvrige trafik.

Skift således at farten  holdes på samme niveau hele  tiden ellers bliver farten til sidst så høj, at rytmen ødelægges, og mange bliver "sat af". Og det var jo ikke meningen.

 

Kan du ikke følge med:

Taber du fart og er ved og blive sat af — skal du bruge kommandoen ”1 NED” evt. gentage kommandoen til du kan følge med — det vigtigste er, at holdet er sammen, da ventetid koster mere.

 

Når du kommer op igen:

Når du igen har ”fat” i holdet bruges kommandoen

”KONTAKT” - hvorefter holdet finder idealfarten igen  når du har fået luft — normalt efter 1-2 minutter.

Har du luft — kan du bruge kommandoen ”1 OP” indtil idealfarten nås.

 

 

 

Gearskifte:

Du vælger i god tid din gearing, ingen skifter gear midt på en bakke, det vil medføre, at dem bagved må dreje ud eller bremse. Har du valgt et for stort gear til en bakke, så stå op og træde. Husk, at rejse dig inden du går i stå, i modsat fald generer du dem bagved.

 

Agtpågivenhed:

Man bør aldrig vende sig om, for at se bagud, man risikerer at slå et slag ind i sidemanden, med styrt til følge. Skal man vende sig om for at orientere sig bagud, lægger man en hånd på sidemandens skulder, så holder man balancen. I øvrigt er det en selvfølge, at færdselsreglerne altid overholdes.

 

Klubbens omdømme:

Klubbens omdømme vil altid være lig med den måde man enkeltvis og som hold opfører sig på, derfor husk altid, når du kører i klubregi at være et godt eksempel for klubben.