Cyklens indstillinger

Bikefit.dk ..om kunsten at indstille en cykel 

cykelogi.dk/home  ..  om racercykler og cykelsport

Når du motionerer på cykel

 S T E L H Ø J D E N

Når man har besluttet sig for at motionere på cykel, er det vigtigt, at man har den rigtige størrelse cykel, og at den er rigtigt indstillet. Skal man først en tur rundt om sin cykelhandler for at anskaffe sig et eksemplar, skal cykelhandleren nok vejlede en på bedste måde.

Alligevel er der mange, der de sidste par uger her før sæsonen rigtigt er i gang, har ringet og spurgt om cykelstørrelse og indstilling, og om vi ikke ville repetere grundreglerne endnu engang. Det gør vi selvfølgelig gerne, idet det er let at falde for en flot cykel, og så senere viser det sig, at den er for lille/stor. Det sidste er særligt slemt, idet en lille cykel som regel kan justeres ind, og en lille cykel vil også være mere stiv, hvilket også kan være en fordel.

Al indstilling af cyklen starter med stelhøjden. Køber du din cykel færdigsamlet, er den nemmeste metode at stille sig overskrævs på cyklen med de sko på, som du skal cykle i. Afstanden mellem overrøret og dit skridt skal være så stor, at der er mellem 3-4 cm. Man kommer dog ofte ud for, at det ikke kan lade sig gøre at få et stel med den rigtige størrelse og må vælge et, der er et nummer mindre. Man får så et stel med et overrør, der er for kort, men det kan reguleres på frempinden.

kan indstilles på følgende måde: sæt dig op på cyklen med cykelskoene på og pedalen i bund (f.eks. den højre). Dernæst placerer du hælen på pedalen – benet skal være let bøjet, altså ikke helt strakt ud. Man skal kunne pedalere uden at vrikke i hofterne og med næsten strakte ben i pedalernes bundstilling. Når du ændrer på sadelhøjden, må ændringenm ikke være på mere end 1-2 millimeter ad gangen for at undgå skader i f.eks. knæene.

BEMÆRK! Mange måler stelhøjden fra krankboksen og op til overrøret . Her kan man dog „fejle”!!! Overrøret kan være sænket for at gøre stellet stærkere. Så mål i dette tilfælde til en tænkt vandret linje .

 

S T Y R E T

Styret vælges således, at bredden svarer til skulderbredden. Er styret for smalt, bliver vejrtrækningen besværliggjort. Styrets nederste flade del skal være vandret eller pege svagt nedad.

 

F R E M P I N D E N

Om det er den rigtige længde, kan kontrolleres på følgende måde: når du sidder på cyklen, med hænderne på bremsegrebene, må du ikke kunne se forhjulsnavet pga. styret. En anden metode går ud på at sidde på cyklen med pedalarmene flugtende skrårøret og hænderne nederst på styret.

 

S A D L E N S P L A C E R I N G/- H Æ L D I N G 

Sadlen skal også justeres i frem- eller tilbagegående retning. Når du sidder komfortabelt på sadlen, med pedalerne vandret, lader du en lodline falde fra et punkt lige under knæskallen på det ben, der peger fremad.
Linjen skal så skære pedalakslens centrum. Har du et kraftfuldt tråd, kan du flytte sadlen 1-2 cm længere tilbage. Er du derimod hurtig pedalør eller sprinter, kan den flyttes 1 cm frem. Dette er kun retningslinier. Den rette placering findes ved at prøve sig frem, men husk ikke for store justeringer ad gangen.

Sadlen skal være hævet ca. 1-4 cm over styret. Sadlen må gerne sidde vandret, men IKKE pege opad.

Normalt skal sadlen sidde vandret, men det er en fordel (især for mænd) at lade sadelspidsen pege 0-2 millimeter nedad – så undgås smerter i skridtet.

 

C Y K E L S K O

Med klikpedaler, skal du indstille, så du får en naturlig fodstilling. Stil dig naturligt på gulvet og se så efter, hvad vej dine fødder peger, når du går. Når du cykler, skal fødderne pege i samme retning. Fodens bredeste del skal være direkte over pedalakslen.

Børn og unge, der kører med klikpedaler (inden de er udvokset – omkring de 18-19 år) bør køre med bevægelige anordninger for ikke at ødelægge knæene.